Pædagogisk platform
ASK har til hensigt at skabe læringspraksisser, hvor elever og lærere får mulighed for at eksperimentere med at være undersøgende, skabende deltagere, medskabende i fællesskab og kritisk modtagende i forpligtende læringsfællesskaber.
Samarbejde om læring er i fokus, og det legende og det lærende går hånd i hånd.
ASK-forløb bør derfor bygges op omkring samarbejdsformer og læringsprocesser, hvor eleverne i grupper skal samarbejde om at undersøge, konstruere, afprøve og justere, samt give og modtage feedback i fællesskab gennem iterative processer.
At begå fejl – en styrke i processen
I stedet for at eleverne hele tiden testes i rigtige og forkerte opgaveløsninger, arbejder de her med fokus på, at det at fejle kan fremme processen. Eleverne tester deres egne idéer og bruger feedback som drivkraft til videreudvikling af egne idéer. Eleverne skal ikke bare ”turde” fejle, men se det som en vigtig del af udviklingen af prototyper.
I arbejdet med ASK er fejl og muligheden for at fejle vigtige fokuspunkter for at skabe læringskulturer, der åbner op for medskabende elever, som tager udgangspunkt i aktivt skabende læringsfællesskaber.
Elevinvolvering
Elevinvolvering betyder, at eleverne ikke kun deltager i undervisningen, men også får reel indflydelse på, hvordan de lærer og arbejder.
Når elever får mulighed for at træffe egne valg gennem processen – for eksempel hvad de vil undersøge, hvordan de vil arbejde, eller hvordan de vil formidle deres viden – udvikler de både selvstændighed og ansvarsfølelse.
Dette styrker motivationen, fordi de oplever, at deres stemme har betydning, og det giver læreren indsigt i elevernes perspektiver og behov. Samtidig træner eleverne demokratiske kompetencer og lærer at balancere egne ønsker med fællesskabets behov.
Idéer til involvering
At give eleverne valgmuligheder behøver ikke at betyde, at læreren giver slip på styringen – men at der åbnes rum, hvor eleverne kan tage beslutninger, der giver mening for dem. Nogle konkrete tiltag kan være:
Valgmuligheder i forløbet
Lad eleverne vælge mellem forskellige opgaver, materialer eller metoder. Det kan være små valg (hvordan man præsenterer sin viden) eller større valg (hvilket emne man vil fordybe sig i).
Åbne problemstillinger
Arbejd med spørgsmål og opgaver, der ikke har ét facitliste-svar, så eleverne skal udvikle egne strategier og løsninger.
Procesvalg
Lad eleverne selv planlægge dele af arbejdsprocessen – for eksempel rækkefølge, samarbejdsform eller brug af ressourcer.
Elevstyrede evalueringer
Indfør korte stop undervejs, hvor eleverne vurderer egen progression og beslutter næste skridt.
Valg i produkt og formidling
Eleverne kan bestemme, om de vil vise deres viden gennem for eksempel en model, en video, en plakat eller en mundtlig præsentation.
Skabende læring og kreativ brug af teknologi
Arbejdet med teknologi i skabende processer kræver en pædagogisk tilgang, der giver gode rammer for, at eleverne kan deltage og udfolde sig. Teknologien bliver ikke målet i sig selv, men bruget som et værktøj til at vise, hvordan vi kan omsætte abstrakt programmering til noget helt konkret. Eleverne får en erfaring med, hvordan teknologi virker, og dermed en mere motiverende og virkelighedsnær kontekst.
Programmering i grundskolen handler ikke kun om at lære eleverne at skrive kode. Det handler om at udvikle logisk tænkning, problemløsning og skaberglæde. Når elever programmerer, skal de planlægge, prøve, fejle og justere – præcis som i anden udforskende og praktisk læring.
Læs mere
I læreplanen er programmering en tværfaglig færdighed, som bruges i flere fag – især i matematik og naturfag. Tekstbaseret programmering (som Python eller JavaScript) giver eleverne en dybere forståelse af, hvordan digitale systemer fungerer, og hjælper dem med at udtrykke egne idéer på en præcis måde.
Utdanningsdirektoratet skriver: ”Programmering i skolen skal bidrage til, at eleverne udvikler skaberglæde, engagement og udforskertrang – og lærer at tænke systematisk og kreativt for at finde løsninger.”
Forskning og erfaring fra norske skoler viser, at elever, der arbejder med tekstprogrammering, udvikler både faglig viden og udholdenhed:
- Eleverne lærer algoritmisk tænkning og struktureret problemløsning
- Programmering styrker den matematiske forståelse, især inden for mønstre, funktioner og variabler
- Det giver plads til udforskende og skabende læring – eleverne ser hurtigt resultatet af egne idéer.
Bestil kursus
Gå ikke i stå, bare kom i gang og vi kan hjælpe dig.
Læs mere →
Kontakt os
